Bur eller ej

En kasse i bagagerumet er nok den bedste måde at transportere en mellemstor til stor hund

En kasse i bagagerumet er nok den bedste måde at transportere en mellemstor til stor hund

Hvis du har planer om at bruge bur til din hund, på noget tidspunkt i hundens liv, feks når den er alene hjemme, eller hvis den engang skal have hvalpe, eller i bilen – er det en god ide at starte med at træne det mens den er lille – at burtræne en voksen hund kan være meget sværere.

Hvis en hund har haft en dårlig oplevelse med et bur på noget tidspunkt i dens liv, feks i et tidligere hjem, hos dyrlægen eller i en kennel, kan den blive meget ked af det når den bliver sat i et bur. Nogle hunde vil kæmpe imod og endda være så voldsomme at de kan skade sig selv. Så hav i mente at ikke alle hunde er egnet til at være i bur, og bare fordi du synes det er en god ide, er det ikke sikkert at hunden er enig med dig.

Dem der sværger til burtræning føler stærkt for det, fordi det også hjælper hvalpen – det kan give hvalpen en stærk fornemmelse af “hjem” og “hule” – et sted hvor hvalpen altid føler sig tryg, men samtidig lærer det også hvalpen tidligt at reagerer på kommandoer.

Mange hundeejere betragter desværre bure som mishandling eller straf – eksperterne mener derimod at burtræning er en god ide fordi hvalpene lærer at betragte deres bur som et sted der er deres, og som er helligt – Hunde nedstammer fra Ulve som jo har deres hvalpe i huler, og et bur kan give hvalpen den tryghed som den har brug for.

Når du har bestemt dig for at din hvalp skal bruge bur, er det første du skal at beslutte dig for hvilket bur du vil bruge. Bure kommer i et antal forskellige udformninger og størrelser – det bedste du kan gøre er at vælge et bur som vil passe til din hund når den når sin fulde størrelse. Mange bure har mulighed for inddeling, sådan at du kan sørge for at buret er mindre imens din hvalp vokser, eller hvis du feks har to hunde, kan du dele det op så de har hvert deres rum. Det kan også hjælpe mens du pottetræner din hund da hvalpe ikke kan lide at gå på toilettet der hvor de sover.
Den ideelle størrelse for din hund er så der er nok plads til at hunden kan stå op og vende rund, samt strække sig ud liggende, og ligge behageligt.

Når du har købt dit bur, skal du vælge et sted i dit hjem hvor det skal stå under træningen. Det skal stå centralt i hjemmet, så hunden kan følge med i hverdagen selvom den ligger i buret. Nogle vælger at have to steder – en i dagtimerne mens man er vågen og bevæger sig omkring i hjemmet, og en til om natten når den og i skal sove. Du kan vælge enten at flytte dit bur, eller have to så du ikke skal bøvle med det.
når du placerer buret så sørg for ikke at stille det et sted hvor der er direkte sol så hvalpen bliver kogt.

Når buret er placeret det rette sted, hvor den kan følge med i dig og dine gøremål, så sørg for at døren er fikseret og står åben eller tag den af. Det gør at hvalpen kan undersøge buret og omgivelserne som den vil, uden pres. Når hvalpen er afslappet nok til at gå ind og undersøge buret, så prøv at lokke den ind i buret ved at lægge ting derinde der vil gøre den nysgerrig. Det kan være legetøj, godbidder eller dens puttetæppe. Husk at belønne hvalpen verbalt og brug god tid på at vænne hunden til buret.

Når hvalpen har vænnet sig til buret, kan du gradvist begynde at lukke lågen i kortere perioder mens du bliver i nærheden eller endda sidder ved siden af. Hvis hvalpen begynder at pive, når du lukker lågen lad endelig være med at ynke den. Bid tænderne sammen og vent til hvalpen bliver stille igen, og først der skal du lade den komme ud af buret. Uanset hvad må du ikke lade hvalpen komme ud af buret så længe den piver. At gøre det vil lære hvalpen at når den piver så kommer den ud af buret.

Når du har vænnet hvalpen til at være i buret mens du er ved siden af, så prøv at gå hen i den anden ende af huset. Sørg for at der er legetøji buret som hvalpen kan bruge til at underholde sig med. Start processen ved at lade valpen være alene i kortere tid, og så langsomt forlænge tiden du er væk fra buret. Når hvalpen så er vant til at du er væk, kan du prøve at forlade huset i kortere tid mens hvalpen er i buret. Også her skal du langsomt forøge den tid du er væk fra hjemmet. Tålmodighed er den eneste måde at gå til det ovenstående på.

Burtræning skal under ingen omstændigheder forhastes!

Hvis hvalpen virker urolig i forbindelse med en bestemt del af processen, gå et skridt tilbage til den forrige del indtil hvalpen bliver rolig og sikker i processen. Herefter kan du så forsøge at gå videre til næste skridt igen.

Bure er en god måde at sikre en hvalps natlige sikkerhed. Placer hvalpen i buret og luk døren og du kan sove trygt i den viden at du ved præcis hvor den er. Husk at lade hvalpen komme ud som det allerførste om morgene, og især at den skal ud og tisse. Det bør i den henseende nævnes at bure IKKE er den magiske løsning på pottetræning. Deres blære er lille og små hvalpe har brug for at komme ud og tisse om natten også. Men så snart hvalpen begynder at holde sig om natten bør du kunne lade lågen stå åbent om natten også. Nogle anbefaler at fjerne døren helt, så hvalpen kan gå ind og ud som det passer den – det er den ideelle situation.

Et bur bør ALDRIG bruges som straf. Det vil kun gøre hvalpen stresset og bange for at være i det. Ideen med buret er at gøre det til et dejligt, afslappet sted at være og slappe af. Hvis man har mindre børn kan et bur være et godt hjælpemiddel – det er nemmere at lære børn at når hunden går ind i sin “hule” så skal man lade den være i fred, end det er at lære dem det når hunden bare ligger i sofaen ellet et andet let tilgængeligt sted.

Hvis du skal lade hunden være i buret på noget tidspunkt i kortere eller længere tid i løbet af dagen, sørg for at hvalpen har rigeligt legetøj og guf til at underholde den. En Kong er et supert stykke legetøj som du kan fylde med guf, som peanutbutter, leverpostej og godbidder. Den er super til at holde hvalpens opmærksomhed i længere tid, så længe den ikke keder sig, har du en meget gladere hvalp.

Billedet er venligst udlånt af Sára Jensdóttir Petersen

Billedet er venligst udlånt af Sára Jensdóttir Petersen

Skriv et svar

%d bloggers like this: