Posts in Category: i Medierne

Dyreværnet jubler: Slut med spontankøb af søde hvalpe

Nu kan du ikke længere spadsere ind på et marked, få øje på en sød hundehvalp og så gå hjem med den under armen. Den 21. april stemte Folketinget nemlig for en ændring af dyreværnsloven, hvor man stemte for et forbud mod salg af hunde på markeder. Det var i samme omgang, at politikerne stemte for at gøre det ulovligt at have sex med dyr i Danmark.

Det vækker tydelig glæde hos blandt andre Dyreværnet.
– Det er rigtig godt, at den her lov kommer. Dyr skal ikke være impulskøb, men noget man har overvejet grundigt før man køber. Folk der kommer på markeder og ser en hundevalp, der sidder og ser sød ud, kan have lettere ved at gøre et impulskøb, siger Nina Amdi Carlsen, der er Udrykningsleder hos Dyreværnet.

Racen på hunden er nemlig ikke helt ligegyldig, når man skal forøge familien med en lille pelset størrelse. Når man køber en hund på et marked, er det ikke så tit, at der er blevet læst på lektien.
– Hunderacerne er meget meget forskellige og det er forkskelligt, hvad de kræver af træning og aktivering. Der er mange, der falder for de flotte slædehunde, men de kræver utroligt meget, så der skal man have sat sig ind i sagen. Der kræver en Chihuahua ikke ligeså meget, selvom den selvfølgelig stadig skal luftes og oplæres, fortæller Nina Amdi Carlsen.

Udrykningslederen har ofte oplevet familier, der giver for hurtigt op på deres nye hund, fordi de ikke fra start har sat sig ind i, hvad det ville kræve at have det nye familiemedlem boende. Og det kan have store konsekvenser for hundens liv.
– Når folk ikke hat sat sig ind i hvad det vil sige at have hund, så får hunden måske ikke den aktivering, den har brug for. Når man så ikke kan opfylde hundens behov, så får den nogle dårlige vaner, der gør, at ejerne ikke vil have dem. Det er en ond cirkel. Efter et år bliver hunden også teenager og så er det en ekstra udfordring, siger udrykningslederen og fortsætter:

– Måske giver ejerne så helt op og sætter hunden til salg eller sender den på internat hos os. Desværre er der også nogle, der afliver deres dyr, selvom de er sunde og raske, fordi de giver op på træningen af hunden.

Hun er derfor mere end almindeligt glad for, at hundehvalpesalg på markeder er slut fra 15. maj.
–  Nu kommer der en lov og så håber jeg, det vil stoppe impulskøbene, der skaber de ulykkelige hundefamilier, siger Nina Amdi Carlsen.

Link: http://nyhederne.tv2.dk/2015-04-23-dyrevaernet-jubler-slut-med-spontankoeb-af-soede-hvalpe

Dyresex endelig forbudt i danmark.

Tirsdag den 21. april vedtog Folketinget et forbud mod sex med dyr. Det er et stort skridt i den rigtige retning for bedre dyrevelfærd, men vi er endnu ikke i mål.

I dag, tirsdag den 21. april 2015, er en vigtig dag for dyrevelfærden i Danmark. Politikerne på Christiansborg har netop vedtaget lovforslaget om forbud mod sex med dyr, hvilket indebærer, at det fremover vil være strafbart at have seksuel omgang eller udøve seksuelle handlinger mod dyr.Det var Fødevareminister, Dan Jørgensen som fik det meget omdiskuterede lovforslag sat på dagsordenen, og med den nye lov, er det ikke kun en sejr på politisk niveau. Det er også en sejr for dyrene.

Flere initiativer i lovforslaget
Med lovforslaget bliver der desuden gennemført en række tiltag, som indgår i initiativet »Et bedre hundeliv«. Formålet er at forbedre hundes velfærd ved at ruste kommende hundeejere til at træffe beslutning om at anskaffe hund på et oplyst grundlag. Det bliver derfor forbudt at sælge hunde på markeder.
Derudover får fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om avl af hunde, katte og andre familie- og hobbydyr. Formålet med bemyndigelsen er at sikre, at familie- og hobbydyr avles på en måde, så dyrene ikke får velfærds- og sundhedsmæssige problemer.

Hos Dyreværnet har man længe fulgt debatten om forbud mod sex med dyr, og direktør Signe Sehested Lund, udtaler:
– I dag er en vigtig dag for dyrene. Deres stemme er blevet hørt og med den nye lov mod sex med dyr, er vi nu et skridt nærmere for at sikre bedre vilkår for kæledyr i Danmark.
Men selvom Dyreværnet glæder sig over ethvert politisk tiltag, som forbedrer dyrevelfærden, så er vi endnu ikke i mål.

Udrykningsleder, Nina Amdi Carlsen, hentede sidste år 503 dyr fra dyreværnssager i hele landet og hun fortæller:
– En af de største udfordringer vi oplever, når vi gentagne gange henter misrøgtede dyr fra de samme anmeldte adresser er, at straffen ikke altid står mål med gerningen.

Højere straffe for mishandling af dyr
En sag som Dyreværnet fortsat kæmper for er højere straffe for dyremishandling. Særligt er der en bestemt straf, som kunne gøre en markant forskel for dyrevelfærden.
– I sager om meget grov mishandling af dyr som foregår over flere år, ville jeg ønske, at vi oftere kunne frakende ejerne retten til at holde dyr. Særligt gældende i sager om misrøgt af kæledyr oplever vi, at de dømte ejere slipper med en bøde, beretter Nina Amdi Carlsen.

For at sætte større fokus på at straffen for dyremishandling skal forhøjes, har Dyreværnet derfor igangsat en underskriftsindsamling.

Giv dyrene din underskrift

Synes du at straffen for dyremishandling burde være højere, så vis det med din underskrift her. Hver en underskrift tæller, når hver en pote gælder.

link: http://www.dyrevaernet.dk/nyheder/forbud-mod-dyresex

Franskmænd i tvreklamer :)

og med franskmænd mener jeg naturligvis vores elskede bullerbasser 😉

Tag et kik på denne video… http://frenchbulldogfanclub.com/citroen/#flyout-menu-close

Når kærlighed gør blind

Når mennesker har en distanceret og rent instrumentel relation til dyr, som er i deres varetægt, vil de typisk ikke sætte sig ind i eller agere på vigtige behov hos disse dyr. På den baggrund skulle man tro, at et forhold til dyr båret af stærke positive følelser, som man ofte ser det ved hold af hunde som familiedyr, giver et løft til dyrevelfærden.

Men som bekendt kan kærlighed gøre blind. Denne blindhed betyder ikke blot, at ejeren kan se skønhed og charme, som andre ikke kan få øje på. Den kan også bidrage til at fremelske dyr, som har problemer. Dette ser man et ekstremt udtryk for, når mennesker efterspørger bulldogs og andre såkaldt brachycephale hunde med flade, baby-lignende ansigter.

Bulldoggen stammer ligesom andre hunde fra ulven. Da ulve i modsætning til bulldogs har lange snuder, er der sket en dramatisk transformation, forårsaget af hvordan man gennem generationer har udvalgt de pågældende hunde i forbindelse med avl.

Bulldogs nedstammer overvejende fra en type hunde, der tidligere – især i England – blev brugt til at kæmpe mod tyre (heraf navnet bulldog). Disse hunde var firskårne og havde en relativt kort snude, kombineret med et markant underbid. Snuden var dog lang nok og biddet solidt nok til, at disse hunde effektivt kunne tage kampen op mod deres modstandere. Samtidig havde de en voldsom kampvilje, som angiveligt gjorde dem farlige og besværlige at omgås for mennesker.

Dyrekampe blev forbudt i Storbritannien i midten af 1800-tallet. Dette faldt sammen med etableringen af hundeavl, som vi kender den i dag, hvor racehunde med stambøger bliver fremavlet på baggrund af de resultater, som opnås på hundeudstillinger, hvor dommere vurderer hundene på grundlag af en vedtaget racestandard. Hensigten med denne form for hundeavl var fra starten at fastholde racerene dyr, der ironisk nok blev anset for at være mere sunde end de angiveligt degenererede blandingshunde.

Der blev fremavlet to varianter af bulldogs, den store engelske bulldog og miniatureudgaven i form af den franske bulldog, der, som navnet antyder, især var populær på kontinentet. Man fik fremavlet to hunderacer, der ikke alene havde et mere venligt temperament end deres aner, men som også på markant vis fik ændret deres udseende.

Således blev ikke mindst hundens hovedform ændret dramatisk. Kraniet blev stadig mere sammentrykket, mens underkæben forblev nogenlunde uændret. Slutresultatet er den karakteristiske moderne bulldog med det meget flade ansigt og det udtalte underbid. Derfor kan man med god ret sige, at den moderne organiserede avl af racehunde bærer ansvaret for, at bulldoggen og andre brachycephale hunderacer såsom mops og pekingeser i ekstrem grad er kendetegnet ved et fladt ansigt og en tilhørende kort snude.

For nogle mennesker kan disse hunde virke groteske, men der er samtidig godt belæg i psykologisk forskning for at sige, at netop de relativt store og flade ansigter kombineret med store, runde øjne virker tiltrækkende på mange mennesker. Den afgørende mekanisme synes her at være ligheden med menneskebabyer, som vi angiveligt er disponerede til at beskytte og holde af.

Især mops og franske bulldogs har i en lang periode været i fremgang som modehunde. Den franske bulldog er i dag nummer seks på Dansk Kennel Klubs liste over de mest populære hunde i Danmark. Tilsvarende tendenser ses i udlandet.

Det flade ansigt med de babylignende træk har altså været med til at sikre de brachycephale hunderacers popularitet og overlevelse, men disse træk forringer også hundenes velfærd på grund af medfølgende vejrtrækningsproblemer.

Af en undersøgelse, som for nylig er gennemført i samarbejde med Universitetshospital for Familiedyr ved Københavns Universitet, fremgår det, at mere end hver femte franske bulldog har så store åndedrætsproblemer, at det er nødvendigt at operere den. Der kan være tale om operationer, hvor man skærer en del af næseborene væk, eller hvor man fjerner en del af den bløde gane. I ekstreme tilfælde kan der være tale om, at man indopererer et rør i struben, som hunden skal trække vejret igennem.

Samtidig viser en nyere britisk undersøgelse, at de opererede hunde sandsynligvis kun udgør toppen af isbjerget, hvad angår vejrtrækningsproblemer. Et større antal brachycephale hunde fik som led i undersøgelsen vurderet deres vejrtrækning af en gruppe dyrlæger, som var trænet i at vurdere åndedrætsproblemer hos hunde. Dernæst blev ejerne bedt om at vurdere deres hunde; og det viste sig, at 58 procent af ejere af hunde, der af dyrlægerne var vurderet til at have sygelige vejrtrækningsproblemer, udtrykte, at deres hund ikke havde eller havde haft vejrtrækningsproblemer. Dette tolker forskerne bag undersøgelsen som, at ejere af brachycephale hunde opfatter sygelige vejrtrækningsproblemer som normale. Dette passer også godt med, at snorke- og gryntelyde ofte nævnes som et karakteristisk træk ved de pågældende racer.

For at sikre velfærden for de pågældende typer af hunde er det selvfølgelig nødvendigt, at den organiserede hundeavl får orden i eget hus og styrer avlen i retning af lidt længere snuder og dermed færre vejtrækningsproblemer. Det har dog vist sig, at problemet ikke kun bunder i den organiserede hundeavl. I stigende grad sker avlen af racehunde uden for Dansk Kennel Klub og andre etablerede avlsorganisationer; og hvis der er en efterspørgsel efter hunde med ekstremt korte snuder, vil den i alle tilfælde blive dækket af uorganiserede avlere, ofte med base i udlandet.

Derfor er der behov for saglig oplysning rettet mod potentielle hvalpekøbere om vejrtrækningsproblemer og andre avlsbetingede velfærdsproblemer hos de nævnte hunderacer. Saglig oplysning kan dog ikke stå alene. Der er også brug for en holdningsbearbejdning, der kan få mennesker til at se hundenes snorken og prusten som tegn på sygdom snarere end som charmerende personlighedstræk.

Se artiklen her: Weekendavisen

%d bloggers like this: