Farver

Der er ikke så mange godkendte farver til franske bulldogs. Heldigvis findes der et hav af varianter inden for de godkendte farver, og så er der også de ikke godkendte, som man desværre skal være lidt opmærksomme på da de ofte tenderer mere til sygdomme.

Godkendte farver
Brindle – kaldes også Tigerstribet – Hunden har som oftest en mørk bund med lysere pletter/striber –  finde også i Brindlet Fawn ( nogle kalder det også Reverse Brindle ) og med hvide aftegninger på bryst og hals. Brindle findes i et hav af afskygninger og nuancer, og derfor er det ekstremt svært at finde to der er ens. Mange af de helt mørkbrindlede bulldogger udvikler først den endelige brindling hen mod 2 års alderen og kan derfor se næsten sorte ud som små. De vil dog typisk forblive ret mørke.
Broget – Herunder er også hvid – Findes i brun og sort men også med pletter der er Brindlet og Fawn med maske på ansigtet, dog kun i de plettede partier. Betingelsen for Broget er at der er store, hvide aftegninger.Helt hvide hvalpe kan udvikle brogede pletter med alderen. Pletterne kan sidde på mange måder, og alle accepteres.
Fawn – brun med mørkt ansigt/sort maske og i nogle tilfælde sorte ører og stribe langs rygraden samt på halen – findes i alle nuancer af brun fra dyb rødlig til lys cafe` au lait, til dyb chokoladerødbrun, de findes også i brindle, (Reverse Brindle) – De fås i helfarvet eller med små hvide aftegninger på bryst/hals.

Ikke godkendte farver – Alle de ikke godkendte farver fås i samme varianter som de godkendte.
Blå – gråblå
Creme – helt lys karamelfarvet, uden maske
Brun – chokoladefarvet uden mørkt ansigt/maske
Sort – som beskrevet – nogle Brindlede kan se nærmest sorte ud men ved nærmere kik kan man se fine aftegninger i pelsen.

Jeg vil ikke gå i dybden med de ikke godkendte farver – ikke fordi jeg ikke synes de er smukke, men fordi der desværre er erfaring for at de ikke godkendte farver ofte kommer med ubehagelige overraskelser som sygdomme. – hvis man ønsker at læse lidt mere om farver generelt, kan man læse på denne engelske side. – hvis du derimod vil gå lidt i dybden med Fawn kan du gøre det på denne engelske side

Du kan også tage et kik på “No FAD colors” hjemmeside. Det er for FDBCA – en amerikansk organisation tilsvarende FCI, hvor de også har valgt at have en række ikke godkendte farver, pga helbredsmæssige problematikker

Vær opmærksom på, at F.eks. er blå diskvalificerende ifølge FCI-standarden, da den kan være forbundet med alvorlige hudproblemer, men den ses markedsført som noget helt specielt og værdifuldt – det er den ikke, det er en genetisk fejl, som er højest uønsket i racen, ifølge bulldogklubben.
Jeg synes personligt at de specielle farver er smukke, men synes at hvis man ønsker at avle med disse specielle farver er man så meget desto mere forpligtet til at undersøge hunden for genetiske sygdomme generelt, og det gælder også for de typisk kendte problemer for bullere.

Skriv et svar

%d bloggers like this: