Gode råd til foder

Må hundens foder stå fremme hele dagen?
Tørfoder kan godt stå fremme hele dagen, da de fleste hunde kun æder 2-3 måltider om dagen. Hvis din hund er overvægtig eller tager på i vægt, bør du dog ikke lade foderet stå fremme. Du bør i stedet fodre hunden 2-3 gange dagligt, idet den da vil føle sig mæt i længere tid. Tørfoder kan stå fremme hele dagen, så længe det forbliver tørt og beskyttes mod fluer og andre insekter.
Dåsefoder kan ikke tåle at stå fremme i mere end et par timer, fordi der hurtigt kan dannes bakterier i det. Hvis du hælder vand over tørfoder, bør din hund æde foderet med det samme. Fugtigt tørfoder har ikke godt af at stå fremme, idet det kan begynde at gære, ligesom der kan dannes bakterier i det.

Hvor meget foder skal min hund æde?
Der står almindeligvis på foderpakningen hvor meget din hund skal æde, men husk at dette kun er en rettesnor, idet alder, aktivitetsniveau, samt omgivelsernes temperatur har indflydelse på, hvor meget energi din hund behøver. Hold godt øje med din hunds vægt. Din hund vil have sin idealvægt, hvis du kan mærke ribbenene under huden, når du fører din hånd langs hundens brystkasse. Hvis du ikke har nogen vægt i hjemmet, kan du få din hund vejet hos din dyrlæge. På hundeleksikon.dk findes der en liste over hundens daglige energibehov.

Hvor ofte skal jeg fodre min hund?
En hvalp får ofte mælk frem til 6 ugers alderen. Nyligt fravænnede hvalpe bør fodres 4-5 gange dagligt. Fra 10 ugers alderen kan hvalpen nøjes med 3 daglige måltider i resten af vokseperioden. Voksne hunde skal fodres 2 gange dagligt, da dette nedsætter risikoen for mavedrejning.

Er tørfoder eller dåsefoder bedst for min hund?
Hunde kan trives på al slags foder, både tørkost, dåsefoder og andet foder, så længe foderet er komplet og velafbalanceret. Tørfoder er ofte billigere end dåsefoder. Da tørfoder er hårdt og sprødt, er det med til at holde hundens tænder rene. Nogle hunde tygger deres tørfoder, mens andre nærmest sluger deres tørfoder. Hvis din hund sluger sit tørfoder, vil den have større risiko for at danne tandsten – sådanne tandstensbelægninger ses især på de bageste kindtænder.
Hvis din hund har tendens til tandsten, kan du give din hund et specielt tandstensforebyggende foder, dette foder kan fås hos dyrlægen. Tandstensforebyggende foder kan benyttes som godbidder eller som fuldkost. Visse typer af legetøj og godbidder kan også hjælpe med at holde tænderne rene. Hvis din hund lider af dårlig ånde, kan den muligvis have tand- og tandkødsproblemer og du bør da kontakte din dyrlæge for at få nærmere rådgivning og behandling.

Må min hund få “menneskemad”?
Selvom menneskemad som f.eks. popcorn, isterninger, saltfri riskager og rene råvarer, som f.eks. kogt, skært kød, kogte ris, kogte kartofler eller en skive ost, gerne må gives som fodertilskud eller godbid, kan det ikke anbefales at give din hund tilberedte madrester fra spisebordet. Tilberedt menneskemad kan nemlig indeholde flere ingredienser som kan irritere hundens mavetarmkanal, hvorved hunden kan få mavetarm-gener som luft i maven, mavesmerter eller diarre. Mavetarm-gener ses især ved indtagelse af krydret, saltet eller fedtholdig menneskemad, som f.eks. krydrede sammekogte retter, stegt kød eller sovs. For mange rester fra bordet kan på længere sigt ligeledes forstyrre balancen af de næringsstoffer hunden indtager. Et typisk problem er bl.a. overvægt pga. indtagelse af for store mængder fedt. Hunden vil desuden vænnes til at få menneskemad sammen med foderet og vil da kunne blive kræsen. Ved at give hunden mad ved bordet, vil du ligeledes opmuntre hunden til at tigge ved bordet, hvilket heller ikke er ønskeligt.

Min hund vil ikke æde sit foder mere. Hvorfor?
Der kan være mange grunde til, at din hund ikke æder sit foder. Mange hunde faster i perioder op til 7 dage – der er derfor ofte ikke grund til at være bekymret. Du bør kontakte din dyrlæge, hvis din hund virker trist eller ikke vil drikke og faster i over 24 timer.
Mange hunde er vanedyr. Hvis du fodrer hunden et andet sted, på et andet tidspunkt, eller fra en ny foderskål, kan den nægte at æde. Hvis hundens foder er blevet dårligt opbevaret eller er for gammelt, vil fedtsyrerne ofte være harske, hvilket kan give en ubehagelig smag.
En del hunde faster i perioder med varmt vejr. Hvis din hund har fået for mange godbidder eller selv har fundet noget mad eller affald, vil den allerede være mæt, og vil da måske nægte at æde.

Hvilke slags kødben må jeg give min hund?
Kødben fra okse eller kalv er velegnede til hunde. Kødbenene kan købes hos din lokale slagter, dyrehandler eller dyrlæge. Giv ikke kødben fra svin, lam og fjerkræ, idet de har en større risiko for at splintre og punktere hundens tarm. Kødben kan være med til at forebygge tandsten hos din hund, idet et kødben kan sprænge evt. tandsten af tænderne.
Det er ikke alle hunde, der kan tåle kødben. Visse hunde har tendens til at æde kødbenet i stedet for at gnave i det – sådanne hunde kan hurtigt få en livstruende knogleforstoppelse eller blodig diarré af kødben. Hvis du har mistanke om, at din hund ikke kan tåle kødben bør du give den andre hårde ting at gnave i, f.eks. hårdt pressede oksehudsben.

Hvornår skal jeg skifte fra hvalpefoder til voksenfoder?
Man skal skifte til voksenfoder, når hvalpen har nået 90-95% af sin voksenvægt. Små hunderacer når 90-95% af deres voksenstørrelse i 10 mdr. alderen, middelstore hunderacer i 12 mdr. alderen, mens store hunderacer når 90-95% af deres voksenstørrelse i 15-18 mdr. alderen. Der findes også en tommelfingerregel hvormed du kan kontrollere din hvalps vækstrate.

Kan jeg fodre min kræsne hund med kattemad?
Kattefoder indeholder ofte mindre kulhydrat, men mere proteinfedt og energi end hundefoder. Kattefoder har derfor også ofte en mere kraftfuld og indbydende smag, der tiltaler både hunde og katte. Kattemad er groft sagt lidt mere næringsrigt og derfor dyrere end hundemad.
En udvokset, sund hund kan godt fodres med kattemad. Syge, overvægtige eller ældre hunde, samt hvalpe i vækst bør ikke fodres med kattefoder. Katte kan ikke selv kan danne taurin og arachidonsyre. Da disse to næringsstoffer er livsvigtige for katte, indeholder kattefoder taurin og arachidonsyre. Hunde kan danne taurin og arachidonsyre ud fra foderets andre næringsstoffer og behøver derfor ikke taurin og arachidonsyre i deres foder. Hunde tager dog ikke skade af foder, der indeholder ekstra taurin og arachidonsyre. Det er vigtigt, at din hund har sunde nyrer, idet den da kan tåle det højere proteinindhold, der er i kattefoder. Da kattefoder indeholder mere energi end hundefoder skal man som ejer være opmærksom på, at hundens fodermængde ikke overstiger dens energibehov, da den i så fald vil blive overvægtig. Man kan, efter samtale med dyrlægen, tilbyde kattemad til meget syge hunde, der nægter at æde.
Hvis man har en meget kræsen hund, kan man tilbyde den kattetørfoder og hundedåsefoder, der overhældes med lidt kogende vand. Begge typer foder har en kraftigere og mere indbydende smag end f.eks. almindeligt hundetørfoder. Den motiverede ejer kan i samarbejde med dyrlægen eller anden professionel, sammensætte en kostplan med hjemmelavet foder.

Er æggeblomme godt for hundens hud og pels?
Hundens tarmbakterier er i stand til at producere biotin, der hører til blandt B-vitaminerne. Biotin findes dog også i f.eks. ølgær og æggeblomme. Biotin er et vandopløseligt vitamin. Biotin blev tidligere kaldt “vitamin H” eller “coenzym R”. Biotin spiller en vigtig rolle for omsætningen af visse kulhydrater, proteiner og fedt, ligesom det sikrer en sund hud og pels og et sundt nervesystem.
Mange hundeejere ynder at give hunden en rå æggeblomme i maden. Rå æggeblomme indeholder biotin, mens rå æggehvide indeholder anti-vitaminet avidin. Et anti-vitamin er et stof der binder et vitamin, så dette bliver uvirksomt. Avidin bindes i mavetarmkanalen til biotin, så dette ikke kan virke som vitamin. Det er derfor vigtigt, at det kun er den rå æggeblomme, der fodres.
Hundeleksikon.dk mener, at det er op til den enkelte ejer, om han/hun ønsker at fodre med rå æggeblomme, idet denne i uheldige tilfælde kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier. Da avidin er varmefølsomt, ødelægges det ved kogning. Kogte æg er dog en udemærket ingrediens i hjemmelavet foder.

Hvor meget vand må min hund drikke?
En sund tørst er altid godt, idet vand er vigtigt for at alle kroppens funktioner kan fungere optimalt. Din hund skal have ekstra meget vand, hvis det er varmt, hvis den tisser meget, hvis den har diarre eller hvis den kaster op. Unge hunde behøver relativt mere vand, da de er mere aktive end voksne hunde, ligesom deres nyrer endnu ikke er i stand til at koncentrere urinen så meget som den voksne hund.
Tørfoder indeholder ca. 7-8% vand. Som en tommelfingerregel bør hunde på tørfoder drikke mindst 2-3 gange foderets vægt. For hver 100 g tørfoder skal hunden altså drikke mindst 0.2-0.3 liter vand. Dåsefoder indeholder ofte op til 85% vand. Hunde på hjemmelavet foder og dåsefoder drikker mindre pga. det store vandindhold i foderet.
Hvis din hund drikker mere end 0.1 liter vand pr. kg legemsvægt pr. dag, så drikker din hund mere end normalt. Dette vil svare til at en 10 kg hund drikker mere end 1 liter vand om dagen. Hvis din hund drikker og tisser mere end normalt, kan dette være tegn på sygdomme såsom akut livmoderbetændelse, sukkersyge, nyresygdom, leversygdom, kræft eller hormonforstyrrelser. Din hund vil også drikke og tisse mere, hvis den får binyrebarkhormoner som medicin. Hvis du har mistanke om at din hund drikker mere end normalt, er det en god ide at måle dens vandindtag. Det er da vigtigt at du kontakter din dyrlæge.

Er en gulerod en sund og mættende snack?
Ja. Gulerødder er sunde og billige godbidder med et lavt fedtindhold. Ved at tilbyde din hund fedtfattige godbidder, vil du have lettere ved at styre din hunds vægt, idet gulerødderne kan fylde godt i maven, f.eks. før det almindelige måltid. Hvis du har tendens til at forkæle din hund med alskens godbidder er gulerødder ligeledes et godt alternativ.
Gulerødder indeholder store mængder af beta-karoten. Beta-karoten kaldes også provitamin A, fordi kroppen kan omdanne beta-karoten til selve vitamin A. Din hund kan ikke få vitamin A forgiftning af beta-karoten, fordi den kun vil optage og omdanne så meget beta-karoten som den har brug for. Ved at give din hund gulerødder, kan du sikre dig at den kun optager og omdanner det vitamin A, den har brug for.
Gulerødder kan gives i rå form til hunden. Da hunden er delvis carnivor, dvs. kødæder er der en øvre grænse for hvor mange gulerødder hundens mavetarm-kanal kan tåle. Du skal derfor vænne din hund til at æde gulerødder, så dens mavetarm-kanal også langsomt kan vænne sig til at bearbejde de rå gulerødder.
En hund kan vænnes til 20 gram gulerødder pr. kg legemsvægt pr. dag. Dette svarer til 100 gram gulerødder til en 5 kg hund, 200 gram gulerødder til en 10 kg hund, 400 gram gulerødder til en 20 kg hund og 800 gram gulerødder til en 40 kg hund. Du bør dog ikke give din hund så mange gulerødder, og gulerødder bør da ikke udgøre mere end 10% af hundens foder, idet hunden ellers kun svært kan få en afbalanceret kost der indeholder alle de næringstoffer hunden har brug for.

Er en ugentlig fastedag sundt for min hund?

En del hundeejere tror at en ugentlig fastedag er godt for deres hund. De indfører da en dag om ugen, hvor deres hund slet ikke får tilbudt noget foder. Ideen baseres på det faktum, at ulve i naturen tvinges til at faste i de perioder, hvor der ikke er byttedyr til rådighed. I naturen kan ulve da tvinges til at faste op til 14 dage, før de atter får føde. Når der herefter nedlægges et større byttedyr, ser man store æde-orgier i ulveflokken.
Da der i naturen er gode perioder med en stor mængde føde og tilsvarende dårlige perioder uden føde, tror visse hundeejere, at en ugentlig fastedag er en god og lidt moderne måde at efterligne de fasteperioder ulve tvinges ud i. Denne trend er dog helt unødvendig, idet biologer har observeret at ulve ikke faster i perioder, hvor der er en nødvendig mængde føde til rådighed. I naturen er det altså ikke naturligt at faste, med mindre ulvene tvinges til at faste, fordi der simpelthen ikke er noget foder til rådighed.
Vi skal her huske at stenalder-mennesket ligeledes blev tvunget til at faste, når der ikke var nok føde til rådighed – og det er da kun de færreste moderne mennesker der indfører en ugentlig fastedag på dette grundlag.

Findes der et foder, der kan modvirke luft i maven?
Ja og nej. Hvis din hund til stadighed går og prutter er det i hvert fald sikkert, at hundens nuværende foder ikke lever op til dens ernæringsmæssige krav.
Hvis din hund har for meget tarmgas, kan det skyldes en fordøjelsesrelateret sygdom eller foderets fordøjelighed. I langt de fleste tilfælde skyldes forøget tarmluft en for dårlig fordøjelighed af det foder, hunden spiser.
Hvis foderet har en lav fordøjelighed, dvs. indeholder nogle ingredienser som din hund af den ene eller anden årsag ikke kan fordøje så meget af, så vil der være en del ufordøjet foder i hundens mavetarmkanal. Foderets fordøjelighed kan være nedsat, hvis foderet indeholder ingredienser med lav fordøjelighed eller helt ufordøjelige ingredienser af forskellig art. Dette ufordøjede foder skaber et dårligt tarmmiljø. Det vil sige at mavetarmkanalens bakteriesammensætning ændres, hvilket er selvforstærkende, da det dårlige tarmmiljø skaber grobund for flere uønskede tarmbakterier og andre mikroorganismer, der medfører yderligere uligevægt i tarmfloraen. Det er disse mikroorganismer, der står for den forøgede gas-dannelse i tarmen.
Hvis tarmfloraen er i ubalance kan der i tide og utide optræde en mildere mavetarmbetændelse, der viser sig i form af uregelmæssig afføring med varierende diarre og evt. hård mave.
Hvis din hund prutter meget, skal du altså stille dig kritisk overfor dit nuværende foder. Foderet kan således være godt nok til visse hunde, men er bestemt ikke godt nok for din hund. Skift til et foder af bedre kvalitet, med en højere fordøjelighed og en mere optimal fibersammensætning. Parallelt med et foderskift vil det være godt at give din hund et tilskud af mælkesyrebakterier, der er specielt fremstillet til dyr. Disse kan købes hos din dyrehandler eller på apoteket.
Mælkeprodukter er ikke gode nok, idet disse i langt de fleste tilfælde indeholder forholdsvis for meget mælkesukker (laktose), der kan give diarré. Erfaring har vist at mælkesyrebakterieindholdet i mælkeprodukter er alt for smalspektret i forhold til et reelt kosttilskud, der anbefales til hunde med diarre eller ubalance i mavetarmfloraen. Det anbefales at tilføje mælkesyrebakterier i f.eks. 7-14 dage.
Hvis din hund, trods foderskift og en kur med mælkesyrebakterier, lider af varende diarre eller andre mavetarmproblemer, så bør du kontakte din dyrlæge. Vedvarende mavetarmproblemer kan f.eks. skyldes en syg bugspytkirtel.

Er det rigtigt at joghurt naturel er sundt for hundes tænder?
Ja, det tyder mange undersøgelser på. Joghurt naturel indeholder bakterien Lactobacillus og er en af de typer mælkeprodukter der indeholder mindst mælkesukker, hvorfor joghurt naturel kan fodres til voksne hunde. Lactobacillus hæmmer bl.a. aktiviteten af visse uønskede bakterier i mundhulen og har evnen til at opformere sig i mundhulen så de virker som en beskyttende del af bakterie-floraen. Lactobacillus er også speciel fordi den ikke kan omdanne sukkerstoffer, hvorved risikoen for visse typer tandsygdomme mindskes.
Visse typer lactobacillus er dog ikke sunde for tænderne, men forsøg med lactobacillus fra joghurt naturel har vist positive resultater. Hvalpe bør ikke få joghurt naturel i store mængder da produktet indeholder en større mængde kalcium, der kan risikere at forstyrre hvalpens vækst.

Informationerne her fra fra hundeleksikon.dk

Skriv et svar

%d bloggers like this: