Ud og gå

Vi fra Bullerbaby anbefaler seler til din Franske Bulldogs.

Den franske meget muskuløse krops bygning giver hunden en enorm trækkraft, og af den årsag skal man have fuld kontrol over den. Det kan dog være svært i oplærings fasen, især at undgå at den trækker, derfor er det vigtigt at træne hunden, mindst lige så vigtigt som det er at vælge den rette sele/halsbånd til hunden. En sele giver dig mere kontrol og generer ikke Bullerens korte og kraftige hals. Et halsbånd kan stadig bruges til hundetegn, da det jo er lovpligtig lige så snart hunden er uden for huset. Det kan for nogle være nødvendigt at få fat i en NonPull sele – de er rigtig gode som trænings redskab.

Hunden vokser meget det første år, derfor er der lidt at sige for en sele der kan vokse med hunden det første stykke tid – forvent dog alligevel at skifte sele mindst 3 gange. Man kan med fordel starte med en katte/kanin sele, da en lille hvalp alligevel ikke ønsker at gå ret langt fra hjemmet, så den første sele er mere brugt til at træne selebrug. Når hvalpen bliver omkring 4 mdr. begynder den at være bedre til at komme ud er det tid til at vælge en sele. Det vigtigste er at vælge en sele som ikke trykker på halsen af hunden. Den sele der passer til en buller du kender, er ikke nødvendigvis den bedste sele til din hund. Det er vigtigt at man prøver selerne, og vælger en der sidder godt rundt om brystkassen og samtidig lavt på brystet.
Det vil dog altid være en smags sag – og et hensyn til hunden.

Der er mange typer derude. Mange foretrækker selerne fra Julius-K9, da de har en god kraftig og stabil kvalitet, samt håndtaget på ryggen, der gør det nemt at kontrollere hunden selv i situationer hvor deres stædige natur ellers kan over tage. Hvis hunden derimod ikke bryder sig om at få selen over hovedet har vi haft gode erfaringer med TrePonti mini selen.

Som starter sele vil vi faktisk anbefale den billige sele fra Harald Nyborg – den har samme form og opbygning som TrePonti selen men er meget justerbar og kan følge hvalpen de første mange måneder – hvis man ønsker at den minder endnu mere om TrePontien kan man klippe bryststroppen af – når hvalpen så er udvokset kan man finde en anden type sele. Gå-Selen fra Harald Nyborg koster pr oktober 2013 kr.49,95.
Hvis man er mere til en Hurrtasele, kan sporselen fra Biltema bruges i stedet – prisen er LANGT under prisen for en Hurrta, men den har samme opbygning, med den brede bryststrop, stroppen der går hele vejen rundt om brystkassen og håndtaget på ryggen, hvortil snoren sættes i. Prisen for Sporselen i Biltema er pr oktober 2013 kr 69,90
Seler er dyre, og i det første år med hvalpen skifter man selestørrelse 2 hvis ikke 3 gange.

Undersøg markedet – find ud af hvad der passer til dig, din hund og dit temperament, men vær forberedt på at hunden kan få et andet behov på et tidspunkt, og vær ikke bange for at skifte hvis det er det der skal til.

Liner

Hvad angår snore anbefaler mange at man de første mange måneder udelukkende bruger en almindelig kort snor. Det vil hjælpe hvalpen med at lære ikke at trække, hvilket jo er god senere i livet.

Der findes mange forskellige snore, og det handler om at finde den der dækker ens eget behov. Hvis du skal gå til hundetræning anbefales det at bruge en rund line uden nogen former for ringe eller haspe på, udover den der skal sættes fast til hunden.

Flexliner er en helt anden verden – det er et super godt redskab til når man går tur steder hvor hunden kan få lov at søge og snuse, men hvor man samtidig har kontrol over hunden. Mange glemmer at ved at gå med flekslinen skal man stadig holde øje med hunden og det giver på ingen måde hunden ret til bare at rende hen til fremmede – så når du går med flexlinen bør du holde igen når der kommer andre hunde – om ikke andet så fordi man aldrig ved hvordan en fremmed hund vil reagere på en hvalp der kommer spænende imod den.
Det kan også være farligt i den forstand at hunden pludseligt kan spæne over vejen – derfor anbefaler vi at du udelukkende bruger fleksliner på steder hvor du  ikke har veje og cykelstier inden for den radius linen giver, feks ved en skov eller strand. Læs mere om hvorfor her.

Skriv et svar

%d bloggers like this: