Hjemmelavet foder

At give din hund hjemmelavet mad kan være en god måde at virkelig have styr over hvad hunden spiser. Hvis du er træt af prutter, store pøller og gerne vil forsøge at lave maden selv kan du her finde lidt gode råd til hvad du kan gøre.

Med hjemmelavet mad ved du 100% hvad din hund får i kroppen, derfor vil du ofte opleve at prutter og pøller bliver mindre, men ikke mindst vil din hund elske dig for den lækre mad den får.

Når du laver mad til din hund skal du altid lige først snakke med din dyrlæge – forskellige racer har forskellige behov, så det er altid en god ide at få dyrlægens indput mht tilskud som din specifikke hund har brug for. Vær især opmærksom på at der er forskel på at lave mad til en voksen hund og at lave mad til en hvalp, både i indhold og sammensætning, men ikke mindst i henhold til tilskud. Og du skal også holde øje med din hunds omkreds – da hjemmelavet mad ikke kommer med foderanvisning, er det vigtigt at huske at holde øje med om din hund tager på eller taber sig, og så regulere mængderne derefter.

Man kan fodre fuldt med hjemmelavet men naturligvis også give hjemmelavet mad som et ekstra måltid, og bruge tørfoder til de andre måltider, eller evt blande den hjemmelavede mad med tørfoderet, og på den måde gøre maden mere spændende. Et website foreslår at hvis hunden vejer under 5 kg bør have noget der svarer til 4,5 dl kogt/stegt kød og 4,3 dl kogt ris pr dag, fordelt ud over flere små måltider. Hunde mellem 5 kg og 13 kg bør have 5-7 dl af hver pr dag, og fra 13-22 kg bør have omkring 1 kg af hver. Men den bedste måde at holde styr på fodermængden er at give hunden hvad den kan spise fordelt over måltiderne, og så holde øje med omkredsen og vægten, og regulere derefter 😉 Husk at ovenstående kun er noget jeg har læst, og du bør huske at ris og kød absolut ikke er nok. der skal også grøntsager til og tilskud.

Når du laver mad til din hund, skal du huske at der generelt skal 40-50% kød/protein, 20-35% komplekse kulhydrater(fibre) og 20% fedt, samt 5-10% frugt og grønt. Husk igen at tale med din dyrlæge, da han/hun sansyneligvis har en mere præcis fordeling der passer til netop din hund!

Kylling, lam, oksekød, lever og æg og evt fisk er gode proteinkilder.
Grøntsagskilder er feks kartofler, gulerødder, grønne bønner, ærter og spinat.
Komplekse kulhydrater er feks ris, hvedekim, brune ris, havre, hirse, byg og couscous. Brug dog ikke humle..
Brug evt fisk i maden 1-2 gange om ugen, da det er en god kilde til essentielle fedtstoffer. Tilberedte eller fisk på dåse der indeholder ben er en god kilde til calcium.

Det er ok at bruge en type kød til en portion, og en anden til den næste. Alene det at ændre på kødet kan hjælpe med at sørge for at din hund finder det interessant. Undgå altid at krydre maden til din hund – salt kan være virkelig skadeligt. Generelt bør du huske at det skal være “kedeligt” set med menneske øjne. Din hunds lugtesans er jo ganske formidabel og bare de naturlige dufte fra maden vil gøre maden til gourmetmad i dens næse. Du kan endda bruge grøntsager som du ikke nødvendigvis selv ville spise.

Husk ALDRIG brug følgende fødevarer til hunden, da det kan være giftigt: Løg, chokolade, avocado, vindruer, rosiner, sødemidler, gærdej, macadamia nødder, rå hvidløg eller noget som indeholder coffein. er du i tvivl omkring en ingrediens sørg igen for at spørge dyrlægen, eller undersøg sagen, før du automatisk forventer det er ok at give til din hund.

ALTID tjek med din dyrlæge før du ændrer på din hunds foder, især til hjemmelavet mad. Dyrlægen vil kunne hjælpe dig med at lave maden specifik til din hund.

930x180 (1)

Links til andre steder med hjemmelavet mad:
Grosserguiden
Kom hund
Kingsmore – hjemmelavede godbidder
Hundeforum
Hundeleksikon

Opskrifter

Jeg har fundet lidt forskellige opskrifter som kan bruges som inspiration.
Bemærk at alle opskrifterne er oversat fra amerikansk derfor kan der justeres lidt i mængderne. Og ALTID konsultere din dyrlæge inden du begynder at fodre 100% med hjemmelavet foder.

Kylling og ris – oversat fra amerikansk – vær derfor opmærksom på at der kan være behov for mere vand end angivet.
Ingredienser:
1,5 kg hakket kyllingekød
500 g frossen grøntsages blanding (ingen hvidløg eller løg), hakket
9 dl ris
1,5 l vand

Vejledning:
Placer kylling, grøntsager og ris i en stor gryde. Rør vandet i, indtil blandingen er jævn. Placer over medium-høj varme og bring i kog under konstant omrøring.
Reducer varmen til medium-lav, læg låget på, og lad det simre indtil ris er kogt og al væsken er blevet absorberet, omkring 25 minutter.
Afkøl helt før servering, opbevar tildækket i køleskabet.
*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*

Oksekød og ris
ingredienser:
500 gram hakket oksekød,
14 dl varmt vand,
2,5 parboiled ris
3,5 dl frosne blandede grøntsager.

Lav en tyk suppe af ovenstående grøntsager. Kog hakket oksekød først, tilsæt derefter ris og grøntsager og lad det simre indtil risen har absorberet det meste af væsken.
Vedkommende der lavede denne opskrift gav den til sine aktive Billings feeds sine aktive Frenchie 1 1/2 kopper denne blanding to gange om dagen. Holde blandingen i køleskabet i op til tre dage. Opløs med en smule varmt vand og mikrobølgeovn i 30 sekunder, omrøring at blande.
*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*

Opskrift med oksekød, æg og tilskud – også beregnet på hvalpe
1 – kog æg i en gryde i 15-20 minutter – tag op, køl ad, pil, hak og sæt til side
2 -steg hakket oksekød i en pande over medium varme, rør ofte, når kødet er godt brunet, tages kødet af varmen
3 – rør æg, ris, brød, benmel og hundevitaminer i kødet, rør grundigt pg tilsæt 2-3 spiseskeer af vand hvis det virker for tørt
4 – Server lun – giv ca 1 dl pr dag, pr 2,5 kg din hund vejer. – husk at øge portionerne i takt med at din hund vokser.
5 – opbevar resten i en lukket beholder i køleskabet – husk at lune maden inden servering.
*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*

Slow-Cooker måltid
Det tager nogle minutter at hakke alle ingredienser og lidt tid i cookeren. Men der er masser af Omega-3 i hver eneste bid – vær forberedt til en glad hundebasse 😉
1 dl hakkede gulerødder
1 dl hakket zucchini
1 dl hakkede (tern) æbler ( uden kerner )
1 kg kylling skåret i små tern passende til din hvalp
1 lille dåse sardiner
6 dl udkogte brune ris
1/2 dl olivenolie
17 dl filtreret vand

Put det hele i din slowcooker, og tilbered på høj i 6-7 timer. Du kan teste hvornår det er klar, ved át tjekke om risen er kogt.
Brug evt andre sunde grøntsager, som grønne bønner, ærter, blommer eller sweet potatoes indimellem. Gå efter økologiske varer så ofte du kan
Oksekød og lam kan også bruges – husk at vælge kvalitetskød 😉
*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*

A bulk recipe
Husk at fodre udelukkende med hjemmelavet mad er en daglig ting!
Afbalanceret hundemad kan feks være:

2,5 kg kylling eller hakket oksekød.
2 dl raps olie
4-5 fed hvidløg ( husk hvidløg SKAL være tilberedt da rå hvidløg kan give maveproblemer)
7,5 liter vand
Ca 2 liter grøntsager ( feks gulerødder, selleri, broccoli, blomkål, bønnespirer, kartofler, spinat, rødbeder, og grønne bønner)
2-3 dåser kidneybønner
1 dl melasse ( valgfrit)
13 dl havregryn
Æg kan tilføjes for at højne protein niveauet

Brun kødet i en stor gryde, tilsæt olie og hvidløg. Når kødet er godt brunet/tilberedt, tilsæt vand. Bring i kog og tilsæt grøntsagerne efter de er blevet hakket i en foodprocessor eller blender ( både frosne og dåse grønt kan bruges) tilsæt bønnerne. Og til sidst havregrynene. Rør hyppigt så det ikke brænder på. Når du fornemmer det er gennemtilberedt tages det af barmen og køles ned. Denne opskrift er nok til at fodre tre boxere to dage om ugen i en uge. Husk at skifte fodertype langsomt.

*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*

Guf

En basisopskrift til hjemmelavede hundekiks
Bland følgende –
1 dl hvedemel
6 dl groft mel
1/2 dl havregryn
1 1/4 tsk bagepulver

Bland derefter
2 1/2 dl mælk
2 1/2 dl peanutbutter
1 tsk honning
1/2 dl fint hakkede grøntsager

Bland de to blandinger sammen og ælt grundigt.
Rul dejen ud på en melet overflade til den er ca 1 cm tyk.
Brug udstikker eller skær dejen i godbid-størrelse
Bag ved 200 grader i ca 15 minutter – køl af før servering

Bagt/kogt lever.
En hel kalvelever skæres i skiver, der koges i ca. 1 time i  vand ( evt. tilsat salt og 7-10 fed hvidløg.) Når leverskiverne er kølet af, skæres de i små stykker (ca. 1-1½ cm. X 1-1½ cm).
Leverstykkerne lægges på bagepapir i bradepanden, der stilles i ovnen. Ovnen stilles til 250 grader. Mens ovnen varmer op, skal man holde øje med det, da det ikke må blive branket. Når ovnen er blevet 250 grader varm, skrues der ned til ca. 120-150 grader, og leverstykkerne står og bager videre i ca. 1-1,5 time. Du bør med jævne mellemrum rode rundt i leverstykkerne, så de tørre jævnt . Når leverstykkerne er helt tørre og hårde, er de færdige. Kogevandet kan evt. sies så levertrevler og hvidløg blendes/presses igennem sien. Dette kogevand er f.eks godt til at tilsætte ved hundens tørkost eller andet mad , da det bl. a  indeholder hvidløg, er det med til at holde tæger og lopper væk fra din hund.
PS. Du skal være forberedt på, at der lugter meget af bagt lever i hele huset- i flere timer.

De gode 3

En anden variant kan laves sådan her:

  • Kog leveren i vand i ca. 30 min. – tilsæt evt. 8 fed hvidløg
  • Skyl leveren ren
  • Lad leveren køle af
  • Skær leveren i mindre stykker (godbidstørrelse)
  • Læg bagepapir i en bradepande og læg leverstykkerne derpå
  • Bag leverstykkerne i ovnen i ca. 1 1/2 -2 timer ved ca. 150 grader (rod rundt i leverstykkerne med jævne mellemrum)

De færdigbagte levergodbidder kan fryses ned i mindre portioner (husk at køle dem af først).

Havreguffer
Pisk 2 store eller 3 små æg godt sammen.Tilsæt 2 kopper groft speltmel og 2 – 3 kopper grovvalsede havregryn. Spæd med koldt vand, men pas på det ikke bliver for sjasket. Det skal være så man kan smøre det ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Denne portion passer til en normal bageplade. Skær det så igennem 2 gange på hver led. Bag det ved 175 grader varmluft i 10 min. Vend dem derefter og giv dem igen ca. 10 min. Skorpen skal være fast men ikke hård. Tag dem ud og klip den i aflange stykker. Bag dem igen med mindre grader. De skal være gennembagt og tørre. HUSK! Det går meget hurtigere med ovndøren på klem, da de afgiver en del fugt

Gulerodskiks
3/4 kop bouillon,1 1/2 spiseskefuld sirup, 1 æg, 2 spiseskefulde grønsagsolie, 1/2 kop reven gulerod, 1 kop hvedemel, 1 kop rugmel, 2 spiseskefulde ølgær, 1/4 kop hvedeklid, 1/3 kop majsmel, 1/4 kop cornflakes, 3 spiseskefulde mælkepulver, salt, kanel, 1/4 teskefuld muskatnød, 1 1/4 teskefuld gær, Alle ingredienserne tilsættes og dejen æltes. Massen bør blive til en fast rund kugle. Tilsæt mel eller væske efter behov. Rul dejen ud på bordet og drys lidt mel eller majsmel. Dejen bør være omkring 1/2 cm tyk. Skær dem i passende stykker. Bliv ved med at rulle dejen til det hele er brugt. Placer stykkerne på en bageplade med bagepapir.

Bag Kiksene i en forvarmet ovn på 250 grader i omkring 40-60 minutter. Tag dem ud af ovnen og lad gerne kiksene køle af i 2-4 timer.

Tun kiks
1 dåse ca. 185 g. tun i vand, 2 kopper majs (ca. 1 dåse) løse/optøet, 2 kopper mel, ¾ kop vand og væden fra tunen, 2/3 kop olie, ½ tsk. Salt.

Hæld væden fra tunen (gemmes), rør majs, mel og salt sammen. Tilsæt tunen og vandet samt olien til en dej. Rul ud i ca. ½ cm. tykkelse, skæres ud i passende stykker og bages ved 180 grader i ca. 15-25 min.
Lad den køle af og opbevar den i krukker/bøtter med låg

Sprøde pølser
1 pakke pølser skæres i tynde skiver, og fordeles på en bageplade. Bag dem ved 180°C i 1 time.Sluk ovnen og lad kiksene passe sig selv 1 times tid

Rugbrødsguffer.
Mørkt rugbrød skæres i tern og bages tørre i ovenen ved 70 – 80°C i varmluftovn, lidt længere i almindelig ovn. (ca. 3 timer) rør rundt i dem engang imellem.

Skriv et svar

%d bloggers like this: