Hunde i varmen

Nu er sommeren for alvor kommet til Danmark og de lover høj solskin og høje temperaturer de næste 10 dage…

De fleste hunde har det nok bedst hjemme i skyggen med nem adgang til deres vandskål, men der er jo også mange af os der gerne vil have vores elskede små med ud i der dejlige danske landskab 😉

Skal du til stranden med din hund, så husk at hvis din hund er lys, så kan den have brug for at blive smurt med solcreme på udsatte steder – betragt den som et barn, man skal passe på ikke bliver skoldet. Men ellers er stranden et dejligt sted at være med hunde, hvor de har nemt ved selv at køle sig ned, ved at gå ud i vandet og køle kroppen ned via poterne.

Men uanset hvad er en ting er alfa og omega når man tager ud med sin hund… VAND!

Man kan få mange smarte flasker med indbygget skål, og endda nogen der fungerer på samme måde som en vandflaske til gnavere… Personligt foretrækker jeg at have en lille sammenklappelig skål med, og så indimellem tilbyde hende vand…

Heldigvis er det jo sådan i dag at man kan købe vand alle steder så skulle man glemme eller tømme en flaske kan man nemt få fat i en ny…

En anden ting jeg er rigtig glad for i varmen er kølende tøj. Jeg har selv investeret i en kølemåtte, en kølevest og en køle bandana til min Diva… De er alle til forskellige lejligheder…
Måtten er beregnet til når vi er på længere bilture – uanset hvor meget luft man får ind i bilen bliver det meget nemt for varmt for en hund, og sådan en måtte er lige til at have liggende i bunden af bilen eller i halvdelen af køreburet – husk at selvom det er varmt skal hunden selv have mulighed for at vælge om den vil ligge på måtten eller ej…

Kølevesten er god til de varme dage i haven hvor solen bare bager ned og end ikke skygge er nok til din hund – en pool til hunden kan også hjælpe men det er ikke alle der har den mulighed og her kommer vesten ind..

Bandanaen er min “på farten”løsning…. Den er nemt have i tasken, sammen med vandflaske og skål, og tager somregel kun få minutter at fugte og få klar til brug, når man synes nu er det for meget…. Den køler enten nakken eller ned over brystet, og det alene kan hjælpe rigtig meget når man ikke lige har mulighed for at lade den dyppe poterne…

Ingen af disse køleløsninger er dog til erstatning for vand, vand og mere vand!!

En anden ting man skal huske på disse ekstremt varme dage, er at man ikke må lade hunden blive alene i bilen, medmindre den er indrettet med køler til der hvor hunden er – og helt ærligt, det er udelukkende arbejdshunde der er så priviligerede – så den nemmeste måde at sikre sig at hunden ikke udsættes for ekstrem varme i bilen, er at lade den blive hjemme, eller tage den med!

Skriv et svar

%d bloggers like this: