Hundeloven revideret

topelementHundeloven bliver endelig revideret – desværre er det ikke nok, men som udgangspunkt fjerner de observationslisten – det betyder dog at der stadig er 13 racer som er ulovlige i danmark…

I de 3 år listen har eksisteret tror jeg næppe der har været en lov der har været mere hadet end denne i nyere tid 🙁

Artiklen findes på Mx.dk:

 

 

Nu bliver den omstridte hundelov lavet om

Hundeloven bliver snart revideret, og 12 hunderacer bliver nu renset for mistanke, men loven møder stadig kritik fra flere sider

Loven blev indført for tre år siden, og har 13 hunderacer på en forbudsliste. Der er også en observationsliste med 12 hunderacer hvor ‘det kan overvejes, om de i forbindelse med en eventuel revision af hundeloven bør omfattes af forbuddet’, som det hedder i loven. Den liste vil fødevareministeren nu fjerne.

Det er Dansk Terrier Klub glad for, de har racen Staffordshire Bull Terrier på listen, men der er stadig lang vej endnu, mener klubben.
– Vi er selvfølgelig glade for, at man fjerner observationslisten. Den har ingen eksistensberettigelse i vores øjne. Hvis en hund er farlig, er det et ejerproblem, ikke et hundeproblem. Derfor bør man også fjerne forbudslisten, siger Robert Raede, næstformand i Dansk Terrier Klub.

Istedet for lister ser han hellere bedre vedledning.
– Når hunde har adfærdsproblemer, skyldes det manglende træning. Vi kunne godt tænkes os, at kommende hundeejere kom på et tvungent kursusforløb, siger Robert Raede.

Adfærdsbehandler Mette Holmgren er delvist enig.
– Man kan ikke altid kaste den over på, at det kun er ejerens skyld, men jeg er enig i, at det er en god idé at fjerne observationslisten. Men man skal tage ansvar for den hund man har, siger Mette Holmgren.

Sanne Tanja Lund, Advokat, mener, at det er rent symbolsk, at beholde forbudslisten.
– Når man vil afskaffe observationslisten med begrundelsen, at man godt kan holde øje med hundene alligevel, hvorfor kan det så ikke gælde for forbudslisten? Det er ren politik, at man opretholder den, siger hun.

Forslaget behandles for sidste gang i Folketinget 10. april.

Skrevet Af Emil Vendelbo Johansen – 18/03-14 23:28; Opdateret: 18/03-14 23:51

Læs artiklen på det oprindelige sted her http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/23925533

Skriv et svar

%d bloggers like this: