Racens Helbred

Når man køber fransk bulldog er der nogle lidt specielle ting man skal huske, som man ikke altid tænker over ide man ser de skønne frække smilende ansigter. De problemet/issues de kan have skyldes måden deres kroppe er bygget på, og er derfor ikke noget de kan undervises ud af.

Listen her vil ikke give dig svar på alt, da der er forskelle fra hund til hund, som naturligvis bunder i forskellen i størrelse og muskulatur og genetik. Listen bliver udvidet i takt med at jeg bliver opmærksom på andre ting. Skriv gerne en kommentar hvis du føler noget mangler.

Der er også ting der er genetiske, og som man kan teste for – se hvilke test der er til rådighed for franske her.

Det nedenstående er de ting som folk der har franske bulldogs har oplevet igennem tiden 😉
Bemærk at bare fordi der står her de IKKE kan er det ikke nødvendigvis sand for din specifikke hund.

– Nogle franske bulldogs får allergier af forskellig slags. Vær derfor opmærksom på om din buller i perioder klør sig mere, eller maven bliver ekstra styg. Søg dyrlæge hvis du på nogen måde synes det bliver for meget.

– Cherry eye – Blinkhinde fremfald – Franske bulldogs er en af de racer der er disponere for Cherry eye. Det er når Blinkhinden/det 3. øjenlåg popper ud af øjenkrogen og ikke automatisk hopper ind på plads. Problemet ses ofte i unge hunde og hvalpe under 2 år. Ofte vil en dyrlæge anbefale operation, men i mange tilfælde kan man med man manipulation af ansigtet og massage få det til at hoppe ind på plads, og hvalpen kan i så fald vokse fra det. Hvis man ikke selv kan få det på plads kan dyrlægen forsøge at få hævelsen til at lægge sig med medicinsk behandling. Nogle anbefaler at man i en hvalp lader det være, og hvis det ikke er hoppet på plads af sig selv inden for 1-2 dage tages stilling til videre behandling. Bemærk også at i nogle tilfælde kan fjernelsen af blinkhinden skabe andre problemer i form af manglende tåredannelse, som gør at hundens øjne er tørre og du skal bruge øjendråber til den resten af livet.

– Dermadex – hårsækmider – dette er en genetisk tilstand. Under normale omstændigheder har hundene hårsækmider som holdes i ave af immunsystemet. Men når immunsystemet slås i stykker får hunden problemet med hårsækmiderne og det kan udvikle sig ret alvorligt. Vær opmærksom på at de færreste sundhedsforsikringer dækker denne tilstand, så det er ofte noget du skal tage op med opdrætteren da det betragtes som en skjult fejl.

– Blød gane / gane spalte – dette er naturligvis også en medfødt tilstand – husk at tjekke om din sundhedsforsikring dækker dette. Ofte kræver det plastikkirurgi. – en af de ting man oplever når en fransk bulldog ( eller en anden race) har blød gane er det der hedder Reverse Sneesing – hunden trækker vejret voldsomt indad og lyder nærmest som om den ikke kan få luft. Det kan være meget skræmmende første gang man oplever det, men prøv evt at holde et par fingre for næseborene på hunden, eller løft ansigtet for på den måde at få ganen til at falde på plads og genetablere den normale luftvej

– Patella Lux – løs knæskal – opleves i nogle franske under opvæksten men så vidt jeg har forstået kan de vokse fra det til omkring 14 mdrs alderen. Det er generelt arveligt og der kan søges erstatning hos opdrætter på grad 1 og 2 – grad 3 har sjældent gode udfald. Bemærk at det også kan udløses af glatte gulve, vild leg og trapper, og ikke kun arveligt betinget.

– Allergi – Visse linier af franske bulldogs har tendens til alleri – ligesom det også er kendt at visse farver er mere tilbøjelige. Jeg ved faktisk ikke om nogen allergier specifikt er arvelige – men tendensen til allergi kan være arvelig – allergi er jo ikke medfødt, men opstår over længere tids provokation – dvs hvis en hund ( eller et menneske) i længere tid er udsat for et allergen, kan allergien opstå – derfor er det svært at sige om en specifik allergi er arvelig – for hvis den specifikke hund ikke udsættes for netop det allergen, vil den nok ikke udvikle den forventede allergi – men kan udvikle en krydsallergi i stedet...

– Min hvalp har knopper, Mange hvalpe får knopper og det er helt normalt, det er nærmest bumser og skyldes hormoner, så det er ikke noget at bekymre sig om, så længe de bare er kortvarige og bumseagtige.

De kan ikke svømme, pga de tunge muskuløse forparti har de svært ved at svømme, og kan synke hvis de forsøger. – en udtalelse vi har oplevet med vores egen ikke er sandt – men har hørt om andre hvor det ER sandt. Vores Diva svømmer rigtig fint, og prøver gerne af sig selv.

– De må helst ikke gå på trapper før de er udvoksede, og bør derfor løftes hvis det er mere end 1-2 trin. Baggrunden for det kan findes i genetiske forhold, eller deres reelle størrelse. De kan få diskusprolapser som resultat. – vores oplevelse her er at hvis man med forsigtighed lader dem gå på trapper, dog ALDRIG uden støtten af en snor og en ejer for enden af den snor til at styre hastigheden, kan problemet mindskes – Jeg mener dog at man under alle omstændigheder bør vente til hunden selv viser villighed til at gå på trapper.

– De har svært ved at holde sig rene bagi, Det er ikke alle, men mange der har det problem, derfor kan det være en god ide at have vådservietter og lige tørre dem bagi når i kommer hjem fra gåtur. Dette kan især være et problem hvis de bliver en smule overvægtige og har lidt hale, så kan de udvikle svamp under halen. Nogle har også svært ved at rengøre omkring kønsdelene, og her kan vådservietter også hjælpe, sørg dog for at de er parfumefri. Husk at det også gælder for hunhunde i løbetid

– De Prutter! – dette skyldes lige dele deres fordølelsessystem og deres korte næser. De korte næser gør at de sluger mere luft når de spiser, og mange bullere har en lidt sart mave så det bør man være opmærksom på når man vælger foder.

– Min hanhund har en mærkelig bule mellem penis og boller når han vågner – dette er helt naturligt! – det svarer lidt til at mænd vågner med stiv penis, og har ingen betydning overhovedet for helbreddet.

Skriv et svar

%d bloggers like this: