Tøj til hunden

Mange synes det er totalt hul i hovedet at klæde sin hund på, men i den franske bulldogs tilfælde har det faktisk en smule merit. Den franske bulldog er en af de hundetyper der ingen under uld har, og da de ofte er rene muskelbundter har de heller ingen underhudsfedt til at hjælpe dem med at holde varmen.

Mange bullere er til gengæld så aktive at selvom temperaturen ligger ligeomkring frysepunktet så fryser de ikke – men lur mig, hvis windchill temperaturen når ned omkring minus 10, så begynder selv den mest aktive buller at fryse lidt.

Når man ved dette, er det en god ide at starte tidligt med at vænne sin Buller til at have tøj på. Ikke fordi den skal have tøj på hele tiden, men sådan at NÅR det en sjælden gang er nødvendigt pga kulde og frostgrader, så bliver det ikke ballade 😉

Det samme gør sig gældende for sko, især hvis man bor i et område hvor man ved der bliver saltet meget.

Man kan sagtens købe sig til lækkert tøj til sin hund – tjek feks vores shop liste på forsiden – ellers kan du prøve at kaste dig ud i at sy selv, eller købe hjemmesyet. Jeg har selv kastet mig ud i at strikke selv, da mange af de trøjer man kan få i handlen ikke passer til franske, da de er så brede samtidig med at de er så korte.

Skriv et svar

%d bloggers like this: