Varme poter

Sommervarmen kan være potientelt farlig for vores små babyer… Som denne artikel beskriver:

Sommersolen steger, og det er ikke kun dameben og mandebryst, der bliver forbrændt. For når temperaturen som i dag forventes at blive mellem 27 og 32 grader – og endnu varmere i solen, betyder det også skoldhede fortove og veje. Og det resulterer hvert år i et stort antal forbrændte hundepoter.
Det fortæller dyrelæge og indehaver af Vejle Dyreklinik og Dyrehospital, Per Nyvang, til tv2.dk:

Vi mennesker opdager jo ikke på samme måde, at asfalt, sand og beton bliver stegende hed. Så vi tager vovsen ud for at kaste med bold eller gå en lang tur. Det ser skrækkeligt ud – Og når hunden fræser af sted på det hede underlag, er det som at gnubbe sig med varmt sandpapir.

– Hunde er jo ellevilde for at lege, så ejeren opdager det først, når skaden er sket. Når poterne har fået store, væskende brandvabler, og hunden halter og slikker eller tygger i poterne. Det ser skrækkeligt ud, og det er meget smertefuld for hunden, da poterne er fulde af følenerver, siger dyrlægen.

Udover de meget smertefulde brandsår, så er der stor risiko for, at hunden får infektioner. Derfor er det meget vigtigt, at de forbrændte poter får den rigtige behandling.

– Så snart man opdager skaderne, så lav et køligt potebad – endelig ikke iskoldt. Sørg for at holde sårene fugtige og rene, og så er det bare ned til dyrlægen så hurtigt som mulig, siger Per Nyvang.

Asfalt smelter op i poterne
Hos dyrlægen vil brandsårene blive forbundet, og hunden få smertestillende. Bandagerne skal skiftes ofte, og nogle gange bliver hunden indlagt, fordi ejeren ikke selv kan skifte forbindingerne, så ofte som det kræves, fortæller Per Nyvang.

Han har set nogle rigtig grelle tilfælde på sin klinik, men heldigvis kommer langt de fleste sig uden mén. Bliver sårene behandlet korrekt, kan hunden være på poterne igen i løbet af et par uger.

– Vi må nogle gange operere; det er særligt, hvis der er tale om nylagt asfalt, hvor det smelter op i trædepuderne, siger han.

Pas på i parken og på standen
Han opfordrer derfor til at lege på græs, når der skal kastet frisbee eller bold, og så ellers være opmærksom på, hvor hunden går.

– Hvert år ser vi også brandskader, fordi hunde har trådt i ulmende grillkul og lignende. Så hold hele tiden øje med hunden, selvom man slapper af på stranden eller i parken, siger Per Nyvang.

Direkte link til artiklen – http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-70519232:hundepoter-bliver-br%C3%A6ndt-i-varmen.html?opengraph

39312732-b40c0f4e58048be0017397c3d3883f4e

Skriv et svar

%d bloggers like this: